Københavns Befæstnings Historie

Københavns Befæstning er historisk set at opfatte som byens tredje fæstningssystem, da de allerede eksisterende fæstninge var fra middelalderen og senere udbygget i renæssance. Det daværende befæstnignssystem bestod af diverse militære anlæg oprindeligt på landsiden af voldene og senere også på søsiden, opført i den senere halvdel af 1800 tallet. Det meste kendte landemærk på Befæstningen er Vestvolden som havde sin primære benyttelse fra midten af det nittende århundrede frem til først verdenskrig. Efter dette blev Landbefæstningen nedlagt, mens Søbefæstningen levede videre indtil 1932.

Oversigt over anlæg i Københavns Befæstning

1807 til 1864 – Fæstningen grundlægges

Efter at Danmark havde lidt et sviende nederlag til England i Englandskrigene og især efter bombardementet af København i 1807. Herefter, og især efter tabet af Slesvig i 1864, var den udbredte holdning at forsvarsværkerne var helt forældede og at man måtte anlægge en ny og mere realistisk holdning som en lille nation. En del af dette forsvar skulle være anlæggelse af et forsvarsværk omkring hovedstaden så København kunne holde stand, mens man i krisetid ventede på forstærkninger. Dette udløste en større politisk krise da især Venstre mente at man i stedet for burde styrke hjemmeværnet i landområderne.

Søfæstningens udbyggelse

Efter nederlaget til Tyskland i 1864 tog diskussionen om en søfæstning for alvor til. I 1858 blev loven om udvidelsen vedtaget og herefter kunne arbejdet begynde. 10 år efter var de ældre fæstningsanlæg blevet moderniseret, det vil sige: Trekroner Fort, Lynetten og Strickers Batteri, men man i tillæg byggede en række andre anlæg. Med disse havde København fået et moderne og tidssvarende fæstningsystem der kunne forsvare byen mod angribere fra søsiden.

Københavns Befæstnings opbygning

Mod vest bestod Landbefæstningen af Vestvolden, den gang kendt som Vestencienten som løb fra Kalveboderne til Utterslev Mose. Den savklingede opbygning – set fra oven – gjorde Sommerfeldt berømt og blev kaldt det Sommerfeldtske system fremover. Opbygnignen gjorde at man kunne bruge beskyttede artilleri stilling i bunkere langs voldene.

Den nordlige del af København var på dette tidspunkt meget sumpet og det gjorde det umuligt at anlægge et egentlig fæstningsværk. Derfor blev Fortet i Charlottenlund bygget og blev en ideel forsvarskonstruktion samtidig med at man brugte vandet i sumpområderne til et oversvømmelsessystem der kunne oversvømme hele området hvis fjenden angreb.

Nordfronten bestod af Gladsaxefortet, Bagsværdfortet, Lyngbyfortet, Garderhøj Fort og Fortunfortet. Hertil var så en række batteripositioner blandt andet i Tinghøj, Buddinge, Vangede og Gentofte.

Søbefæstningen var i første omgang bestående af Avedøre Batteri i syd som skulle dække af for beskydning fra Vestvoldens bagside. Mod nord har Hvidøre Batteri ved Christiansholm og mod øst Charlottenlund Fort samt Amager Kastrup Fort. Midt i Øresund blev Middelgrundsfortet etableret.

Da bygningopførelsen tog mange år blev især Landbefæstningen dog hurtig forældet og det var ikke muligt at holde opførelsen hemmelig, som tyskerne da også kendte i detaljer.

Landbefæstningen blev hurtig forældet før den kom i brug da artilleriudviklingen gik så stærkt at rækkevidden og præcisionen var så stor at fjenden ville kunne stå udenfor befæstningen og stadig ramme byen.

Desuden var flyet som militærvåben langsomt under udvikling og fik fra 1ste verdenskrig en fremtrædende rolle. Hermed var Landbefæstningen endelig komplet forældet og blev nedlagt i 1920. Søbefæstningen overlevede derimod indtil 1932.

Befæstningsanlægget i dag

Meget af fortidens befæstningsanlæg har overlevet og er derfor populære udflugter hvad enten på et weekendophold i København eller bare i forbindelse med en date. Langt de fleste af de strukturelle elementer findes faktisk stadig (volde og beton), mens hjern og armering for det meste er fjernet. Jernbanelinjen der lå bag Vestvolden er også fjernet og findes slet ikke i dag.

Nogle anlæg er dog fjernet i dag, blandt andet i Baunehøjstillingen ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor der blandt andet forskes i CMS og Flowmeter. En del af de anlæg der lå ved Tunestillingen er blevet indraget til brug for landbruget og Kalkbrænder Batteri der var nedlagt ved første verdenskrigs begyndelse kom til at ligge i vejen for Frihavnen og findes således helelr ikke mere.

Resten af anlægene findes stadig om end nogle er dækket af jord og sand.

Mange af anlæggene er meget populære. Det gælder blandt andet voldene mod Øresund hvor mange turister på weekendophold ynder at gå en tur eller bare forelskede par på date der gerne vil være i fred.

Mod nord ligger Charlottenlund Fort der er utrolig populært om sommeren, så populært at det har sat naturen under pres, hvorfor der nu flere steder er indført rygeforbud, så det er en god ide at anskaffe sig en e-cigaret hvis man ikke kan lade være med at ryge under besøget.